Du er her:   Holdtræning > Aerobic
Aerobic

Step Basis

En time hvor alle step-grundtrin bliver gennemgået. Der er masser af gentagelser, som gør det let at lære trinene, og udbyttet er desuden en god fedtforbrænding. Timen er for dig, som er nybegynder, eller som blot ønsker en let, men effektiv time.

Step

På denne time sættes grundtrin sammen til små kombinationer. Der er ikke tale om svær koreografi og drejninger. Vi stepper hele timen igennem, og træningseffekten er i fokus, så det handler om konstant puls og høj fedtforbrænding. En time for dig, der har prøvet Step Basis og har mod på lidt mere.

Step Øvet

Dette er en koreograferet time, dvs. trinene er sværere og tempoet lidt højere. Timen er for den øvede stepper, der kan lide hurtige trin, drejninger og masser af udfordringer i steptræningen. En sjov og underholdende time.

Mave/ryg

På denne time, der varer 45 min., får man en varieret og effektiv træning for mave og ryg, der styrker muskelkorsettet fra inderst til yderst. På timen benyttes bl.a. store og små bolde med fokus på teknik og udførelse. Timen er for alle og er især velegnet, hvis man har nakke- og/eller rygproblemer.